Tag med Lysportalen på en spirituel inspirationsrejse til

Den Gyldne Grund på Kreta.

Her inviterer vi dig til en uge med skønne oplevelser der kan fylde din sjæl og dit hjerte med indre fornyelse, glæde, ro og overskud i livet.

Denne rejse er for dig der har et kald ind i den spirituelle forståelse af livet og et ønske om at tillade dit sande selv- sjælen - at træde mere ind i din dagligdags bevidsthed og derfor har lyst til en rejse med inspiration og fordybelse men også samvær med andre ligestillede hvor samtale, bevægelse, glæde og latter beriger rejsen.

Denne uge byder på

Aktivitet

Efter frokost og siesta kan de sene eftermiddagstimer bruges eks på guidet vandringer i stilhed på skønne stier i nærområdet, yoga, sightseeing eks i Heraklion eller forfriskende bade ture, hvor du kan nyde havets rensende effekter på din krop og æterlegme eller eller…


Efter mørkets frembrud kan vi nyde udsigten over Heraklion eller vende blikket mod nattens himmel og lære om stjernerne og deres placering på i forhold til hinanden

Og så skal vi naturligvis også opleve området hvor vi bor, spise den lokale skønne mad, nyde solen, varmen og det fantastiske badevand.

Meditation og fordybelse

Sammen vil vi bruge den første del af dagen på meditationer, healing, inspirende oplæg omkring vores perspektiver i forhold til vor omverden, det liv vi har og vores forhold til os selv, samtaler og fordybelse omkring det der rører sig dybt i os alle – sjælens lys der strømmer i os og beliver alt det vi er.

Vi åbner os for de indre inspirationer der er til rådighed idet vi tillader sjælens lys at strømme igennem til vor dagligdags liv og bevidsthed. Vi leger med vibration og energi og registrere deres flow i vore kroppe og mellem hinanden og vi ser på mulighederne for forløsning af gamle mønstre der blokerer det frie flow fra sjælen.

Heldags udflugt til Ida Bjerget

Midt på ugen tager på en éndags tur til Ida bjergmassivet – et fantastisk sted med smukke fortællinger omkring græske sagn om Zeus men også om det der er foregået og stadig foregår der, som er skjult for det fysiske øje men som kan opfattes energetisk.


Her vil vi registre de kraftige energier der er tilstede og da det også er super fuldmåne denne dag, vil vi lave en meditation på det store plateau der findes midt i bjergmassivet.

Udførlig rejsebeskrivelse med forbehold for ændringer:

Søndag:

Ankomst og indkvartering 

Aftensmad i caféområdet  

Vi hilser på hinanden og finder os tilrette på stedet.

Onsdag:

Kort morgen meditation i Lystemplet

Fælles morgenmad i caféområdet hvor vi også hver især laver madpakke til dagens tur til Ida bjerget

Turen er en heldagstur og på vejen hjem spiser vi selvbetalt aftensmad på en taverna ved stranden hvor du også kan nå at bade før vi tager hjem.

Lørdag:

Morgen meditation i Lystemplet

Fælles morgenmad i caféområdet

Vi mødes i Lystemplet hvor vi vil søge at erkende vores bevidstheds vibration, energi og healing.

Herefter er det tid til fordybelse, egen frokost og siesta

De sene eftermiddagstimer kan bruges på lige det der giver mest glæde og som lige skal nås før vi slutter vor rejse.

Aftensmad i caféområdet, samvær og farvel.

Mandag:

Morgen meditation i Lystemplet

Fælles morgenmad i caféområdet

Velkomst og Intro af ugen

Rundtur på ”Den Gyldne Grund”

Fælles frokost i caféområdet og siesta

Vi følges i biler ned ad bjerget mod én af de mange skønne strande hvor vi har mulighed for indkøb og bade. Her spiser vi selv betalt aftensmad før vi tager tilbage.

Dagen afsluttes med en aftensmeditation i Lystemplet

Torsdag:

Morgen meditation i Lystemplet

Fælles morgenmad i caféområdet

Vi mødes i Lystemplet hvor dagens tema tager udgangspunkt i vores oplevelser på turen til Ida bjerget

Herefter er det tid til fordybelse, egen frokost og siesta

De sene eftermiddagstimer kan bruges til vandring, yoga, sightseeing, indkøb, bade eller andet

Egen aftensmad

Søndag:

Hjemrejse & transport til lufthavn

Vi aftaler lørdag omkring søndags morgenmad i forhold til afrejse tid.

Tirsdag:

Morgen meditation i Lystemplet

Fælles morgenmad i caféområdet

Vi mødes i Lystemplet hvor Inga har oplæg omkring vores perspektiver i forhold til vores omverden og det liv vi lever. Vi snakker om emnet og laver små øvelser der kan gøre os klogere på os selv.

Herefter er det tid til fordybelse, egen frokost og siesta

De sene eftermiddagstimer kan bruges til vandring, yoga, sightseeing, indkøb, bade.

Aftensmad i caféområdet

Meditation i Lystemplet

Fredag

Morgen meditation i Lystemplet

Fælles morgenmad i caféområdet

Vi mødes i Lystemplet hvor Inga har oplæg om det nærværende og kærlige forhold til dig selv.

Herefter er det tid til fordybelse, egen frokost og siesta

I dag tager vi sammen afsted og besøger ”Den forladte by”. Her er en fantastisk taverna hvor vi har bestilt bord og spiser selv betalt aftensmad. Vi slutter dagen med en smuk køretur hjemad og evt en sen badetur for de der har lyst til det.

Ændring af program:

Ugens program kan, bortset fra enkelte elementer, ændres og tilpasses inspirationer og ønsker der opstår i gruppen i løbet af ugen.

Den samlede pris, eksl fly, for opholdet er:     

   kr 8 150,00

Hvad er inkluderet i prisen

  •   Transfer fra og til lufthavn
  •   Leje af biler og udgifter benzin (Der vil evt blive brug 

            for at 1 eller 2 deltagere vil være chauffør).

  •   6 dage med meditation, healing, fordybelse og

            samtale  

  •   7 overnatninger i lejlighed med 2 sengepladser.
  •   7 Morgenmad
  •   2 Frokost
  •   3 Aftensmad
  •   Medlemskab.


Praktik information

For at overnatte på Den Gyldne Grund skal du være medlem af The Golden Foundation. Vi hjælper dig med indmeldelen. Er du allerede medlem i 2024 kan du fratrække kr 150,00 fra prisen


Den mad vi serverer vil primært være vegetarisk og de inkluderede aftensmåltider kommer fra lokale tavernaer.


Der vil være mulighed for at tilkøbe

privat healing og samtale eller fysiurgisk massage.

45 min kr 400,00



Rejsegaranti

Du er garanteret at få pengene for din rejse retur, hvis Udenrigsministeriet fraråder unødvendige rejser til landet 14 dage inden afrejse – dette gælder også selvom du bestiller imens destinationen er orange eller rød!


Hvad er ikke inkluderet i prisen

  •   Flybillet og rejse og afbestillingsforsikring
  •   4 Frokost
  •   4 Aftensmåltider på lokale tavernaer
  •   Drikkevand – ved transfer hjælper vi

            med  indkøb af drikkevand

  •   Drikkevarer til de inkluderede

            aftensmåltider

  •   Evt tilkøb af din egen lejlighed koster kr 1700,00 

            (se under indkvartering)

  •   Rengøring af din lejlighed ved afrejse

Efter bestilling af rejsen får du  informationer omkring fly muligheder og evt andre der flyver fra samme lufthavn.


Ved ankomst til Heraklion lufthavn på Kreta står vi for afhentning på 2 tidspunkter i løbet af ankomstdagen og ligeså på hjemrejsedagen.


Før afrejsedagen får du besked om der er andre der rejser fra samme lufthavn og omkring afhentnings tid i Heraklion lufthavn.

Tilmelding og betaling

Din tilmelding er aktiv fra det tidspunkt du har sendt en skriftlig tilmelding til vores mail og du har betalt depositum på 2000 kr. Resten af beløbet på kr 6150,00 betales senest en måned før afrejse.


Depositum tilbagebetales som udgangspunkt ikke. Resten af rejseprisen tilbagebetales frem til 4 uger før afrejse.


Bank konto nr oplyses ved tilmelding.


Du er meget velkommen til at kontakte os for spørgsmål om rejsen.


Ring til os på telefon 26624116 eller send en mail til info@lysportalen.dk

Den Gyldne Grund på Kreta  - et magisk sted for healing og bevidsthed

Indkvartering med smuk udsigt

Stedet råder over 5 enkle lejligheder med smuk udsigt, køkken, bad og enkeltsenge. Der er plads til 2 personer i hver lejlighed.


De der rejser alene indkvarteres sammen 2 og 2.

Hvis du rejser sammen med en ven eller partner indkvarteres I naturligvis sammen.


Evt tilkøb af din egen lejlighed koster kr 1700,00


Den Gyldne Grund er dejligt sted til fordybelse, retræter og kurser. Det ligger på en lille bjergtop med en magisk udsigt over Kretas hovedstad Heraklion, bjerge og olivenlunde. Det er et skønt sted hvor vi hurtigt oplever at komme helt ned i gear.


Stedet emmer af fordybelse og ro og lystemplet hvor vi samles, er det perfekte sted til meditation og fordybelse. Den Gyldne Grund har en tilpas størrelse - med plads til at man kan søge alenetid men alligevel ikke større end at vi let kan samles.


Den Gyldne Grund administreres af fonden The Golden

Foundation.


Se flere billeder og læs mere om dette dejlige sted på:

https://thegoldenfoundation.net/da/


Lokale oplevelser

Der er dejlige vandrestier og udsigtspunkter rundt om Den Gyldne Grund og en en skøn lille landsby Rogdia hvor vi kan opleve det lokale byliv og gøre indkøb af dagligvarer.

Her ligger Den Gyldne Grund

The Golden Foundation
Postbox 125
Rogdia, Isodia Theotoku
71500 Heraklion
Crete, Greece

Om os

Vi er Inga Grønvold Warming og Jan Bejlegaard Pedersen.

Begge har vi, gennem mere 25 år, beskæftiget os med spiritualitet, den universelle kraftkilde og sjælens udviklingsrejse.


Gennem årene har vi modtaget meget inspirerende undervisning fra dygtige mennesker og i en stor del af årene har vi været tilknyttet en esoterisk healergruppe, hvor vi har sparet med hinanden om egne udviklingsprocesser.


Vi har levet sammen i 20 år, hvor det indre sjæle arbejde er gået hånd i hånd med vort hverdagsarbejde inden for byggeri og håndværk.


I alle årene har vi været nysgerrige på, at få større indsigt og forståelse af det univers i som mennesker er en del af.

Vi har brugt meditation, healing og studier som redskaber til at søge indad, - ind bag dagliglivets forståelser og idéer, ind bag tankerne og følelserne.


Med et ønske om, at finde bedre strategier til, at agere i livets, nogen gange voldsomme, op og nedture og forståelsen af hvordan vore underbevidste og ubevidste overbevisninger, følelser og tanker blokere for vort ønske om det liv i kærlighed og glæde, som vi i bund og grund alle søger.


Igennem årene har vi fået en dybere erkendelse af den universelle kraftkilde, vi alle som sjæle bærer med os ind i det liv vi lever her på jorden og at denne kraftkilde fordrer, at vi begriber at livet leves indefra og ud - gennem et nærværende og kærligt forhold til os selv og alt det vi er.


Da vi alle allerede er denne kraftkilde, er den altid til rådighed for os - idet vi erkender vores sande selv som sjæle og begriber hvordan vi kan tillade sjælens lys og inspiration at gennemstrømme livet og det menneske vi er.

Inga har gennem 20 år undervist grupper i meditation, healing og forståelsen af vort sande selv – sjælen og den universelle kraftkilde.

På rejsen er det Inga der primært står for meditationer og formidling.


Jan har gennem årene været en aktiv inspiration i den esoteriske healergruppe og for alle han har mødt på sin vej både privat og som håndværker hos sine kunder og kolleger i sit snedkerfirma.


Samtidig har han en stor interesse for himlens stjerner og deres placering i forhold til hinanden og han deler gerne sin viden med alle interesserede.


På rejsen er det Jan der primært sikrer at vi får den inkluderede mad og det praktiske. Mens han samtidig er en aktiv del af al formidling og er en dygtig healer.

 

Jeg hedder Jeannette og jeg bor i København.
Jeg glæder mig til at møde dig på vores spirituelle rejse med Inga og Jan til Den Gyldne Grund, Kreta.


På vores rejse sammen tilbyder jeg yin yoga eller en fysiurgisk massage, hvis du ønsker dette på din rejse.

- Jeg har 20 års erfaring som Muskelterapeut.
- Jeg har praktiseret hatha og yin yoga gennem 9-10 år. For 2 år siden afsluttede jeg uddannelse som yin yoga instruktør.


Jeg er aktiv medlem i en meditationsgruppe, hvor jeg ud over min dgl praksis mødes med andre mennesker en gang ugentlig.


Jeg var sidste år på Den Gyldne Grund, Kreta, hvor jeg bl.a. mødte Inga og Jan. Den Gyldne Grund er et helt fantastisk sted som jeg glæder mig til at vende tilbage til.

 

Kontakt os for mere information

Vi ser frem til at hjælpe dig med din rejse.

Lysportalen v/ Inga Grønvold Warming

Mølby 15, 6400 Sønderborg